Artikler og emner
Den trygge søvn
I løbet af dagen plejer du dit barns behov – du giver det mad, skifter ble, leger med det – og du overvåger dit barn konstant for at sikre dig, at det er trygt. Og når det er tid til en lur, eller det skal sove om natten, har du behov for at holde dig i nærheden for at høre dets vejrtrækning, bare for at sikre dig, at dit barn har det godt? Når du lægger dit barn til at sove, bør du sikre dig, at det ligger så sikkert som muligt, så både du og dit barn kan sove trygt.

Vuggedød betyder, at et barn dør, mens det sover. Det er sjældent, at det sker, men vuggedød rammer alligevel et til to børn ud af 1.000 i USA. Vuggedød ses mest i de første seks måneder af barnets levetid. Selvom man sjældent kender årsagen til vuggedød, viser undersøgelser, at mange faktorer påvirker risikoen for vuggedød, og at forældre kan gøre meget for at minimere risikoen. Takket være sikkerhedsanbefalingerne fra American Academy of Pediatrics og U.S. Consumer Product Safety Commission er antallet af tilfælde næsten halveret i USA siden 1992. Følg disse anbefalinger i dit barns første år for at hjælpe ham eller hende med at sover trygt:

1. Hav en sund graviditet: Spis godt, tag dine vitaminpiller, og ryg ikke, indtag ikke alkohol eller stoffer. Bliv regelmæssigt undersøgt af din læge.

2. Am dit baby: Am mindst et år, hvis muligt. Modermælk indeholder næring og antistoffer, som hjælper med at holde dit barn rask.

3. Sikr dig et røgfrit miljø: Ryg ikke, og sikr dig, at andre ikke ryger i nærheden af dit barn, specielt ikke hjemme hos dig selv og i bilen.

4. Få en sikker vugge: Sikr dig, at din baby sover på en fast madras, ikke i en vandseng, på et fåreskin eller en pude. Vuggen bør overholde gældende sikkerhedsstandarder – mellemrummet mellem madras og vugge bør være under 7 cm, så barnet ikke glider ned i revnen og bliver kvalt; og vuggen bør ikke have hjørnestolper, hvor tøjet kan sætte sig fast og kvæle babyen. Placér ikke vuggen tæt på persienner eller gardiner, da der er risiko for, at de også kan kvæle barnet. Mange forældre har det bedst, hvis deres barn sover i deres værelse, og nogle undersøgelser har vist, at børn trygt kan sove i samme seng som deres forældre. Men den amerikanske Consumer Product Safety Commission anbefaler, at børn ikke sover i deres forældres seng, da børn tidligere er blevet kvalt i sengetøjet, en voksen er rullet hen over dem, eller de er blevet fanget mellem sengen og vuggen.

5. Læg barnet til at sove på ryggen: Husk altid, at dit barn skal sove på ryggen, og at andre, som passer barnet (f.eks. familie og babysittere), gør det samme. Dette er den sikreste stilling for de fleste små børn – hvis dit barn fejler noget, så tal med din læge om, hvilken stilling der er den bedste. Når du har lagt dit barn til at sove på ryggen, behøver du ikke konstant at overvåge barnet eller lægge det tilbage, hvis det vender om på siden eller maven – når barnet er stærkt nok til at vende sig om, er risikoen for vuggedød meget mindre.

Nogle forældre er bekymrede for, om deres barn vil blive kvalt, hvis det ligger på ryggen, men det er ikke rigtigt. Nogle er bekymrede for, om barnets hoved blive fladt, men dette giver sjældent problemer og retter sig normalt ud senere. Du skal dog sikre dig, at dit barn får lejlighed til at ligge på maven om dagen.

6. Fjern blødt sengetøj: Det er bedst at lægge dit barn til at sove med nattøj på og et tæppe over sig, da nogle babyer er blevet kvalt i deres dyner. Hvis du bruger en dyne, så stram den ned omkring barnet, og sæt den fast i fodenden og i siderne, så barnets ansigt ikke er dækket. Læg aldrig bamser og puder ned i vuggen, for de kan også kvæle babyen.

7. Pas på, at dit barn ikke har det for varmt: Det er ikke sundt for små børn at have det for varmt. Temperaturen i børneværelset skal være, så det føles behageligt, og barnet skal have samme mængde tøj på, som du selv har.

8. Overhold de regelmæssige besøg hos lægen: Dit barns læge vil løbende kontrollere barnets helbred, give barnet de nødvendige vaccinationer og give dig råd om, hvordan barnet er, og hvordan du sørger for at holde dit barn raskt og sikker.
Karen Sokal-Gutierrez M.D., M.P.H. Pediatrician