Artikler og emner
Sund babymad
Når dit barn er 4-6 måneder gammel og er blevet god til at spise vælling med ske, er hun pludselig klar til at opleve mange forskellige slags mad. Nogle børn kaster sig ivrigt ud i nye madoplevelser, mens andre skrider langsomt og prøvende fremad. Men ved udgangen af det første år spiser barnet en lang række forskellige typer frugt, grøntsager og kød og kan lide at opleve madens forskellige farver, smage og strukturer.

4-6 måneder: Pureret mad
Barnets første rigtige mad bør være pureret for at undgå risiko for kvælning. Mange ernæringseksperter anbefaler at starte med orange grøntsager (f.eks. sød kartoffel, græskar og gulerødder) og derefter andre grøntsager (f.eks. ærter, bønner, rødbeder), pureret frugt (f.eks. banan, æble, pære, fersken, blommer) og endelig yoghurt, pureret kylling og kød.

Du kan lave din egen babymad ved at koge maden, indtil den er blød, og derefter mose den med en gaffel eller purere den i en råkostmaskine eller elblender. På den måde kan du spare penge og sikre, at maden er frisk og ikke tilsat salt, sukker eller konserveringsmidler. En enkelt advarsel: Du bør ikke servere hjemmelavet babymad med rødbede, majroe, gulerod, grønkål eller spinat, da disse kan indeholde høje mængder af nitrater, som kan forårsage anæmi (blodmangel) hos babyer. Hvis du giver barnet færdigkøbt babymad fra glas, kaldes den første babymos Stadie 1. Denne babymos er praktisk og er blevet sikkerhedstestet. Du kan også vælge at give barnet økologisk mad for at minimere hendes udsættelse for pesticider, gødningsmidler, hormoner, antibiotika, farvestoffer, voks og andre kemikalier.

Det vil typisk tage et par måneder for barnet at gå videre fra babymos. Start med at give barnet én ny ingrediens ad gangen i to-tre dage for at holde øje med eventuelle tegn på en allergisk reaktion som f.eks. opkastning, diarré eller udslæt. De første par gange, barnet prøver noget nyt, vil hun måske rynke på næsen, spytte maden ud eller endda lave opkastningsbevægelser. Men bare rolig – det er en naturlig reaktion på en ny smag og struktur. Prøv igen ved næste måltid. Med tiden vil barnet sandsynligvis acceptere den nye mad.

6-12 måneder: Grovmost mad, mad i små stykker, ske og kop
Når du barnet begynder at flytte maden fra side til side i munden og tygge op og ned, er hun klar til næste stadie: grovere mos eller mos med klumper.

Start med grovmost mad som f.eks. godt kogte, mosede grøntsager, kartoffelmos og rismos. Hvis barnet kan synke det fint, kan I gå videre til blød mad som f.eks. godt kogt pasta, kogte grøntsager, blød frugt og mørt kød skåret i bittesmå stykker (tern på mindre end 0,6 cm). Babymadsproducenter kalder disse grovere eller blandede typer babymad for Stadie 2 og 3 eller juniormad.

Når du bemærker, at barnet rækker ud for selv at tage maden med fingrene eller hånden og putte den i munden, er hun klar til mad i små stykker. Foruden de små stykker kogt pasta, grøntsager, kød og blød frugt kan du give hende morgenmadsprodukter, kiks, toast, små stykker ost, tofu og røræg lavet af æggeblommer. (Æggehvider kan forårsage allergi, så vent, til barnet er et år gammel, før du serverer dem). Det er også et godt tidspunkt til at begynde at give barnet noget af den mad, I spiser, så længe det er blødt og skåret i små stykker.

Omkring 8-9 måneder begynder børn at gribe godt fat, så det er et godt tidspunkt at give barnet en ske og kop på. Vis, hvordan man dypper skeen i maden og fører den op til munden, og hvordan man fører koppen op til munden og vipper den, så man kan drikke af den. I starten banker og vifter han med skeen og koppen og får mad og drikke i ansigtet og håret såvel som på tøjet og gulvet. Start med at give ham en ske at holde, mens du mader ham med en anden ske. Efter flere måneders øvelse (og uheld) har han lært at spise og drikke selv, når han fylder et år.

Arbejd hen imod en varieret kost
Prøv at tilbyde et sundt udvalg af mad ved hvert måltid, efterhånden som barnet begynder at spise flere forskellige ting. Som tommelfingerregel kan du sigte efter at servere mad med forskellige farver, hvilket hjælper med at sikre, at maden har en række forskellige næringsstoffer og er spændende og sjov at spise. Madpyramiden angiver de grundlæggende madgrupper, som bør være en del af ethvert måltid:
  • Brød og kornprodukter (herunder pasta, ris, korn og kartofler): Giver energi, fibre, jern samt B- og E-vitamin.
  • Frugt og grønt: Giver fibre, A- og C-vitamin samt folinsyre.
  • Kød, fjerkræ, frisk (omfatter også kogte, tørrede bønner, tofu og æg): Giver protein, jern og B-vitaminer.
  • Mælk og andre mælkeprodukter (herunder ost og yoghurt): Giver protein, kalcium samt A- og D-vitamin.
Hvad er den rette mængde mad?
Babyer spiser som regel ca. 125 g (hvad der svarer til et lille glas babymos) ved hvert af deres tre måltider. Men nogle børn har større appetit, og andre har mindre. Start med små portioner (1 spsk. af hver slags mad), og tilbyd mere, hvis han viser dig, at han stadig er sulten. Du behøver ikke tvinge barnet til at spise. Hvis du tilbyder et sundt udvalg af mad, har han en naturlig evne til at spise så meget, som han har brug for. Hold øje med tegn på, at han er mæt: Han lukker munden, ryster på hovedet, vender ansigtet væk, skubber maden væk med hænderne og virker utilfreds. Så har han fået mad nok.

Hvad er den rette mængde mælk?
Fra 6-12 måneder begynder barnet at spise mere og mere fast føde og drikke mindre mælk. Hvis du ammer dit barn, er det typisk tre til fem gange om dagen. Hvis barnet får flaske, skal du regne med højst 0,7-1 liter mælk om dagen. Når barnet er fyldt et år, bør han kun drikke 0,5-0,7 liter mælk om dagen. Hvis børn drikker for meget mælk, bliver de mætte af det, så de ikke har appetit til fast føde. Det kan så føre til anæmi og vækstproblemer. En god måde at hjælpe barnet med at finde den rette balance mellem fast føde og mælk på er at give ham den faste føde først, når han er mest sulten, og så give ham mælk bagefter. Hvis du begynder at give ham en kop, før han fylder et år, er det også en hjælp. Men husk, at du ikke må skifte mælken ud med juice eller saft. Du kan give barnet æble- eller pæremost eller lys vindruesaft i en kop, men undlad at give hende mere end 125 ml om dagen, da det også kan føre til diarré, karies og vækstproblemer.

Andre tips om madsikkerhed
Små børn er sårbare over for sygdom og tilskadekomst, så sørg for at tage følgende forholdsregler, når du giver dit barn mad:
  • Undgå kvælningsrisiko: Sørg for, at barnets mad er blød og skåret i små stykker. Undgå mad, som kan sætte sig fast i halsen, f.eks. store stykker kød, hele vindruer og pølser, der er skåret i skiver (skær dem i strimler i stedet), rå gulerødder, popcorn, nødder og bolsjer. Spænd remmen på den høje stol, så hun bliver siddende, mens hun spiser, og hold hende hele tiden under opsyn. Lær førstehjælp i tilfælde af luftvejsblokering – bare for at være på den sikre side.
  • Undgå forbrænding: Det er bedst ikke at varme barnets flaske eller mad i mikrobølgeovnen, da der kan opstå meget varme steder, som kan brænde barnets mund.
  • Undgå madforgiftning: Giv ikke barnet honning, før hun er 12 måneder. Det kan forårsage botulisme, som er en alvorlig sygdom. Vask hænderne omhyggeligt, efter du har skiftet barnets ble, efter håndtering af dyr eller råt kød, og før du laver barnets mad ellers flaske. Hvis barnet levner mælk i flasken eller mad på tallerkenen efter et måltid, skal det smides ud, fordi det indeholder bakterier og ikke længere er frisk.
Karen Sokal-Gutierrez M.D., M.P.H. Pediatrician