Artikler og emner
Badetid: Fyld op med læring
Mange børn elsker et langt karbad, fordi det er så beroligende. Men det er også en mulighed for en form for kreativ leg, der ikke finder sted nogen andre steder. Vidste du for eksempel, at grundlæggende læring om matematik og videnskab kan finde sted i badekarret? Med et udvalg af sikkert og passende badelegetøj kan barnet udforske vandets egenskaber og lære om at måle, koncepterne 'mere' og 'mindre', varmt og koldt samt en genstands evne til at flyde eller synke. Og fysiske aktiviteter som at hælde, stænke, pumpe og sprøjte kan styrke øje-hånd-koordinationen. I betragtning af alle de rige læringsoplevelser vand tilbyder, er det ikke så mærkeligt, at det er en grundlæggende del af mange læreplaner for små børns udvikling.

Så hjælp dit barn med at få mest muligt ud af sit bad. Tilskynd eksperimenteren med lege som "Lad os se, hvor meget vand vi kan putte i båden, før den synker", eller "Lad os se, hvilket stykke legetøj der kan sprøjte længst". Det vil udløse nysgerrighed og kreativ tænkning – og du kan glæde dig over at have et barn, der elsker at blive ren!
Kathleen Alfano Ph.D. Director of Child Research at Fisher-Price®