Artikler og emner
Om sprogets udvikling
Du kender sikkert legen "20 spørgsmål til professoren", ikke? Alene i år har jeg modtaget mere end 20 spørgsmål om tale- og sprogudvikling fra forældre. Derfor synes titlen "20 svar om sprogudvikling" velegnet til denne artikel, som netop omhandler disse spørgsmål og bekymringer.

I en anden artikel, "In So Many Words", som jeg skrev for nylig, beroliger jeg de forældre, hvis børn er længere om at begynde at tale end forventet, og minder dem om, at der er stor forskel på, hvornår det enkelte barn når de forskellige milepæle inden for den sproglige udvikling. Den gennemsnitlige alder fortæller ikke hele sandheden.

I denne artikel præsenterer jeg 20 måder til at fremme sprogudviklingen hos små børn på. Indholdet i artiklen er baseret på en præsentation, som jeg og min ven og kollega, Dr. Alice Honig fra universitetet i Syracuse, holdt på et møde i foreningen National Association for the Education of Young Children (National forening for børns udvikling) for nogle få år siden. Vores forslag i præsentationen rettede sig mod lærere, men er endnu vigtigere for forældre. Disse forslag er nyttige, uanset om dit lille barn er langsom, gennemsnitlig eller hurtig i sin sproglige udvikling.

Lad os nu gennemgå vores 20 svar.

1) Besvar lyde med lyde og tale med tale. Når dit barn laver vrøvlelyde, skal du svare ham eller hende med de samme lyde. Nogle gange skal du reagere, som om du ved præcis, hvad lydene betyder: "Nå , du vil op af din seng?" Andre gange skal du bare svare med sjove lyde.

2) Tag dig tid til at "sidde og tale" med dit barn hver dag. Det kræver så meget at passe et lille barn, at det kan være svært at finde ekstra tid til blot "at snakke". Nogle forældre føler sig endda dumme, når de taler til et lille barn. Men det er en meget vigtig form for interaktion. Sæt eller læg barnet, så jeres ansigter er tæt sammen, og tal om det, der falder dig ind. Og sørg for, at du giver ham mulighed for at "svare".

3) Tal tydeligt. De fleste af os mumler ret meget. Herudover er der en tendens til, at der er mange andre ting, der laver lyde samtidig med (tørretumbler, opvaskemaskine, radio eller tv, telefonsamtaler). For meget støj gør det svært at lære sprog.

4) Knyt dine ord til handlinger. Brug fagter, når du taler til et lille barn. Og knyt handlinger til dine ord. "Nu henter jeg en kiks til dig i skabet" (peg, mens du går).

5) Sæt navn på genstande og handlinger for dit barn. En forælder skal nogle gange fungere som en journalist, der rapporterer om en nyhedshistorie. Kommenter det, du foretager dig. "Nu lægger jeg tøjet væk, og bagefter skal vi ud at handle". Læg vægt på nogle nøgleord.

6) Hjælp børn med at kommunikere med fagter. Leg "Klappe kage" og "Hvor stor er du", så snart barnet kan sidde foran dig. Med det lidt ældre barn kan du lege rollelege med fagter. Når du løfter barnet op af barnesædet, kan du løfte dine arme og sige, "Du bliver så stor, at jeg næsten ikke kan løfte dig op længere". Der er også nogle sprogspecialister, der mener, at meget små børn bør lære tegnsprog. Det er en spændende ide.

7) Tilpas dit sprog til dit barns sproglige niveau nogle gange, når du taler. Det betyder ikke, at du altid skal tale babysprog eller hele tiden bruge korte sætninger. Men hvis dit barn begynder at kalde sin bedstemor "ormor", skal du nogle gange også omtale hende som "ormor". Men benyt også almindeligt og "godt" sprog. Det er vigtigt, at små børn hører tydelig voksentale.

8) Hjælp dit barn med at tænke, når I taler sammen. Sig ting, der får barnet til at spekulere og huske. "Hvor har du lagt din sweater?" "Vi går udenfor, før vi spiser frokost. Så hent lige din jakke". Sådanne udsagn er med til at gøre hukommelse vigtig for barnet og vise et tidsforløb i forbindelse med aktiviteter.

9) Husk udsagnsord, som vækker sproget til live. Man kan let forledes til at tro, at hvis barnet lærer nok navneord, kender han eller hun nok ord. Men sprogkompleksitet kræver avanceret brug af udsagnsord. Hvis du siger "Nu kører vi en tur", skal du lægge lige meget vægt på "kører" og "tur".

10) Fra 12 måneder skal du stille en masse spørgsmål. Der er ikke noget, der kan sætte gang i refleksionen, som et spørgsmål. Barnet kan ikke besvare et spørgsmål uden at tænke over, hvad du har sagt. Når barnet bliver ældre og mere verbalt, kan du besvare hans eller hendes spørgsmål med dit eget spørgsmål. Sørg for, at der er flere svarmuligheder til nogle af spørgsmålene, og undlad spørgsmål, der kræver ét bestemt svar. Når I læser bog, kan du f.eks. spørge, "Hvad tror du, at den lille pige vil gøre nu?"

11) Hjælp dit barn med at blive god til at lytte og iagttage. Henled opmærksomheden på spændende ting, når I kører i bil. Lad ikke barnet lytte til radio eller cd hele tiden. Det er en god ide kun at høre cd, når du ved, at barnet lytter.

12) Sørg for, at en stor del af sproget er muntert og positivt. Nogle børn hører kun ganske få ord, som ikke er negative: "Ti stille". "Kom ned derfra". "Lad være med at slå din bror". Hvis en høj procentdel af de ord, der er rettet mod barnet, tilkendegiver ubehageligheder, kan du ikke forvente, at barnet har lyst til at tale.

13) Hjælp børn med at udtrykke deres følelser og lære ord, der beskriver følelser. "Er du ked af det i dag?" "Jeg tror, at du er lidt sur". "Jeg bliver rigtig glad, når du deler legetøjet med din søster". Når ord beskriver følelser, får barnet hjælp til at forstå og kontrollere disse følelser.

14) Hav tålmodighed, når han eller hun forsøger at fortælle dig noget og ikke helt kan få det sagt. Nogle gange leder små børn efter ordene og har svært ved at få tingene sagt. Mange børn (især drenge) gentager bogstaver, stavelser eller ord som en del af denne kamp. Mød ham på hans niveau, og vent tålmodigt på, at han får tingene sagt. Uanset hvad han gør, skal du modstå fristelsen til at sige "Sæt farten ned, og hold op med at gentage ting".

15) Læs, læs og læs for dit barn. Lad der ikke gå én dag, hvor du ikke læser mindst én bog for hende, og helst to eller tre. Gør ture til biblioteket til et fast familieritual. Lad hende pege på billeder, mens du siger bestemte ord. "Hvor er vovsen henne?"

16) Hjælp børn med at forstå forholdet mellem det talte og det skrevne sprog. Dette hænger selvfølgelig tæt sammen med det forrige forslag. Peg på ordene, hvis du har et ældre børnehavebarn. Fortæl barnets yndlingshistorie fra en bog, og sig derefter, "Medmindre jeg læser de ord, der står i bogen, er historien lidt forskellig fra gang til gang".

17) Lær barnet ord, der giver komplimenter, venner og anerkendelse. Er der et vigtigere udtryk i sproget end "tak"? Det skulle da lige være "må jeg bede om". Dette kan barnet lære i en tidlig alder, og det skal bruges regelmæssigt både af dig og af dit barn.

18) Opmuntr barnet til at lære enkle ting udenad. Børn har gennem århundreder elsket enkle digte og børnerim. Hjælp hende med at lære sit yndlingsrim udenad. Og hjælp hende med at lære sit eget navn og navnene på andre familiemedlemmer. Når hun nærmer sig fem år, kan I øve jer på jeres adresse og telefonnummer.

19) Husk at synge. Syng (og lav fagter til) jeres yndlingssange igen og igen. Hvis han synes om det, kan du lade ham synge for familie og venner.

20) Lyt til dit barn. Med dette forslag er ringen sluttet, da det er en logisk følge af det første forslag, som tilskynder dig til at svare på alle lyde og al tale. Du kan ikke svare, hvis du ikke lytter. Børn vil ikke tale, hvis der ikke er nogen, der lytter – især hvis du ikke gør!

Disse 20 svar repræsenterer en forenklet måde til at hjælpe dig med at fremme den sproglige udvikling hos dine børn på. Du behøver ikke at lære dem udenad, men det skader ikke, hvis du læser dem fra tid til anden. Ligesom dit barn får du ikke det hele med første gang og har brug for gentagelse og indstudering. Forslagene udgør en ramme til at hjælpe børn med at realisere deres fulde menneskelighed – evnen til at kommunikere effektivt med andre mennesker i deres verden. Du spiller en vigtig rolle i processen.

Dr. Bettye M. Caldwell Ph.D. Professor of Pediatrics in Child Development and Education