Artikler og emner
Hvorfor kravler mit 7 måneder gamle barn ikke?
Spørgsmål: Min dreng på 7 ½ måned, Kasper, bruger sine albuer og knæ til at komme fremad, men holder maven på gulvet. Han kommer op i kravlestilling, men falder så ned på maven igen. Han vil kun sidde, hvis jeg sætter ham i den stilling. Når han rækker ud efter noget, vælter han. Når jeg laver tegn til ham og leger med ham, smiler og ler han, men han kopierer ikke noget af det, jeg viser ham. Har jeg grund til bekymring?
Kristen Elyria
Svar: Det lyder ikke, som om du bør være bekymret, Katrine – i hvert fald ikke på baggrund af, hvad du nævner i dit spørgsmål. Faktisk lyder det næsten, som om du beskriver min søn, da han var i den alder. Han kunne ikke komme op at sidde selv, men elskede, når jeg satte ham på gulvet, så han havde begge hænder fri til at lege med sit legetøj og ikke skulle bruge albuerne til at støtte sig på, som ville være nødvendigt, hvis han lå på maven. Hvis han lænede sig for langt fremad og faldt, hylede han, indtil jeg satte ham op igen. Og han kravlede med maven på gulvet, indtil han var omkring 10 måneder.

Man har meget interessant konstateret, at der ikke er så mange børn, der kravler, som før i tiden. Mange mennesker mener, at bekymringen for vuggedød (SIDS), som har ført til, at man generelt anbefaler, at børn sover på ryggen, kan være grunden til denne tilbagegang. Nogle børn, som ikke kravler, skubber sig af sted på numsen og kan ofte komme ret langt med denne tilsyneladende kluntede bevægelse. Men det lyder til, at Kasper gør gode fremskridt mod at kravle almindeligt. Om en måneds tid bruger han nok primært sine hænder og knæ og løfter maven helt fra gulvet.

Med hensyn til tegnsproget og jeres lege, er de tegn og lege, du bruger, måske for svære. I hans alder er det svært at lege titte-bøh. Gem hans ansigt bag en serviet, og sig, "Hvor er Kasper?" Når du flytter servietten, siger du muntert, "Der er Kasper. Titte-bøh". Læg mærke til, om han smiler eller ser begejstret ud. Skjul derefter dit eget ansigt på samme måde, og spørg, "Hvor er mor?" Efter du flytter servietten, siger du, "Her er mor. Titte-bøh". Lidt senere kan du spørge ham, før du starter legen: "Skal vi lege titte-bøh?" Han vil sandsynligvis give udtryk for, at det vil han gerne.

Min anden yndlingsleg for børn på Kaspers alder er "så stor". Spørg, "Hvor stor er Kasper?" Og tag så fat i hans arme, og løft dem over hans hoved, mens du siger, "Kasper er sååå stor". Inden længe løfter han selv armene, når du stiller spørgsmålet.

Og hav det sjovt sammen. De sidste par måneder af barnets første år er vidunderlige. Undgå at lade bekymringerne få overtaget, så du ikke går glip af glæderne.
Dr. Bettye M. Caldwell Ph.D. Professor of Pediatrics in Child Development and Education