Berigende fordele ved musik

Af Dr. Bettye M. Caldwell

Musik fremkalder en række forskellige følelser og kan få os til at grine, græde eller føle os opstemte. Vi kan bruge musik til at skabe en stemning eller fortælle en historie. Det er også en fremragende måde at stimulere små børn på. Lige fra det nyfødte barns allerførste dage kan klassisk musik være med til at sætte skub i udviklingen af færdigheder, som barnet kan have glæde af hele livet, f.eks. matematiske evner og rumfornemmelse. Musikken hjælper små børn med at udvikle evnen til at lytte og genkende talemønstre.

Musik hjælper oven i købet små børn med at stille skarpt på sprogets nuancer. Når vi taler, har vi en tendens til at bruge et lavere stemmeleje og tale langsommere i slutningen af en sætning, ligesom tonerne ofte bliver langsommere og lavere i slutningen af en musikalsk frase.

Når vi lytter til musik, hører vi den ikke bare – vi tænker også over den, føler den og bevæger os til den. Når babyer introduceres for musik, hjælper det ikke alene med deres udvikling, det lægger også kimen til en livslang kærlighed til musikken.
Vores råd til forældre er kun forslag. Vi anbefaler, at du også rådfører dig med din læge og tilråder på det kraftigste, at du omgående kontakter ham eller hende, hvis dit spørgsmål haster eller vedrører en sygdomstilstand.