Artikler og emner
Fysisk udvikling og læring
Mange babyer lærer at kravle, samtidig med at de lærer at sidde selv. Det tager dog længere tid at lære at kravle ordentligt end at sidde uden hjælp. Når dit barn er seks måneder gammelt, kan du forvente, at han eller hun kan sidde selv et kort øjeblik, men balancen kommer senere. Du vil også lægge mærke til, at barnet kommer i kravlestilling, men ikke ved, hvordan han eller hun skal fortsætte. Selvom 'at kravle' som regel betyder at komme fremad på hænder og knæ, bruger mange små børn andre bevægelser til at komme fremad. De kan både rulle, krybe, rutsje på enden (når et barn skubber sig rundt med den ene hånd, mens hun sidder op) og trække sig frem på albuerne i stedet for at kravle på almindelig vis, så bliv ikke overrasket, hvis du ser disse fremgangsmåder først. Andre lærer at kravle på almindelig vis først, men finder derefter ud af, at de kan komme hurtigere frem på hænder og fødder i stedet for hænder og knæ.

Hvis noget er uden for rækkevidde for et seks måneders barn, vil barnet nogle gange trække knæene op under sig, skubbe sig op med hænderne og løfte maven op fra gulvet. I det øjeblik er barnet i kravlestilling, men har brug for opmuntring til at foretage en bevægelse fremad. I ni måneders alderen begynder tidligt kravlende at gøre fremskridt – selvom det ofte går baglæns væk fra den genstand, barnet forsøger at få fat i! Barnet har bedre kontrol over overkroppen end over benene og har derfor en tendens til at skubbe hårdere med hænderne og armene end med knæene – hvilket driver barnet baglæns. Der er ingen grund til at bekymre sig (samtidig med, at du forsøger at berolige et frustreret barn!), det er kun en ganske kort periode.

Den største fordel dit barn har, når det handler om at løse problemer, er udviklingen af de store og små muskler i løbet af det første år, som gør, at de forskellige opgaver bliver lettere. Tårnet på to klodser, der virker for kompliceret for din lille arkitekt den ene måned, bliver nogle få uger senere et ukompliceret tre klodsers tårn.

Når dit barn begynder at fokusere på de nedre muskler (omkring 10-12 måneder), kan det være en god idé at lægge barnets yndlingslegetøj på sofaen, så han eller hun er nødt til at rejse sig op for at få fat i det. Det er med til at opbygge balance og styrke de benmuskler, der er nødvendige for at komme omkring, og som er en forløber til at lære at gå. Når barnet løser problemet med at stå og balancere og kan flytte den ene fod foran den anden, lyser stoltheden ud af ham – dit barn er nu ved at lære at gå. Hvem skulle have troet, at det gik så stærkt? Når I er nået til dette stadie, ved du, at dit barn virkelig 'har klaret det' – og jeres familie bliver aldrig den samme igen. Her er noget, I virkelig kan være stolte af!
Dr. Bettye M. Caldwell Ph.D. Professor of Pediatrics in Child Development and Education